Valg af rullegardiner

Rullegardinet er en enkel og nem måde at lukke af for lyset udefra. Mange bruger også rullegardinet som supplement eller kontrast i indretningen.

Hvis der er noget som er nemt at gøre rent, så er det et rullegardin. Støv på rullegardinstoffet fjernes nemt ved jævnligt at børste rullegardinet med en blød børste. Hvis der kommer mindre pletter, kan man bruge en klud tilsat lidt flydende vaskemiddel. Gentag evt. behandlingen flere gange. Husk at stoffet skal være helt tørt inden rullegardinet rulles op.

Især på børneværelset er rullegardinet et stort hit, da man kan få rullegardiner med billeder fra enhver tegnefilm eller alt muligt andet som børnene elsker. Disse fås ofte på tilbud i landets byggemarkeder, så der skal ikke meget til at give børneværelset et helt nyt udseende.

Et andet sted hvor mange benytter et rullegardin, er i soveværelset, evt sammen med rigtige gardiner. Rullegardinet kan være rart, hvis solen står lige ind af vinduet og de almindelige gardiner er tynde i stoffet.

Der findes mange forskellige former for rullegardiner. Nogle har kædetræk og andre har fjeder. Kanten i bunden kan ofte være mønstret og med mange forskellige udformninger. Hvis man søger på internettet, kan man finde billeder af mange forskellige typer rullegardiner, så man kan se hvilken type som passer bedst til ens hjem.